Afskeds og velkomst-reception i Bio Mors d. 6. januar 2018

Du er her

Kære samarbejdspartner, leverandør, biograf-kollega, ven af Bio Mors.

Vores daglige leder gennem 12 år, Peter Astorp, har valgt at trække sig tilbage og lade sig pensionere. Peter har lige siden vi startede vores frivillige biografforening været en drivende kraft i huset. Han har siddet i bestyrelsen siden starten i 1992, og har siden 2005 været vores eneste fastansatte daglige leder. Peter har om nogen været med til at sikre Bio Mors, som en top moderne og altid velfungerende biograf. Peter har altid haft styr på det tekniske, men også haft styr på vores store skare af frivillige, og har altid haft både lyst og tid til at snakke med alle som kommer i huset.

I kender sikkert Peter på samme måde gennem jeres kontakt med huset gennem årene, og vi håber, at I kunne have lyst til at sig farvel til Peter sammen med os.

Samtidigt håber vi, at I har lyst til at sige velkommen til vores nye daglige leder, Dorte Eskildsen. Dorte har i en årrække været frivillig i biografen, og har siddet i bestyrelsen i nogle år, så hun kender huset rigtigt godt. Dorte er allerede startet, så I har måske allerede snakket med hende. Vi vil gerne give Dorte en rigtig god start, og derfor holder vi samtidigt velkomstreception.

Vi inviterer hermed til

Reception lørdag d. 6. januar kl. 14:00

i Bio Mors, Kirkegade 3, 7900 Nykøbing M.

 

Kom og vær med til at gøre dagen festlig for både Peter og Dorte.

Rigtig god jul og godt nytår.

Kim Jensen Møller.

Formand

Bio Mors.